Færdig bog 19. dec-2005 - Side 46



Kapitel 6
Én sagde, at han ikke kunne visualisere.
”Ok,” sagde Pete Andersen, vor dygtige lærer. ”Hvad farve har en postkasse?”,
”Rød”, sagde eleven lidt usikkert.
”Ja”, sagde Pete, ”- og hvor stor er sådan en postkasse?”
Eleven viste det med hænderne.
”Nemlig”, sagde Pete.”Du har lige visualiseret en postkasse. Du så den for
dig og kunne derfor beskrive den.”
”Nåh,” tænkte jeg og sikkert også mange af de andre elever. ”Er det ikke
andet så er det jo nemt nok.”
Ikke alle kan ligefrem ”se”, jeg fornemmer det ofte bare eller ved det på én
eller anden måde, og andre igen har det måske på en anden måde.
Hovedsagen er, at man ikke er i tvivl. Prøv selv at tænke på en postkasse
– eller på at bide i en citron. Puha, munden trækker sig sammen bare ved
tanken, ikke?
Vi lærte alt muligt i de følgende par dage fra kurset startede fredag kl. 9 til
det sluttede søndag kl 18. Det var meget spændende, men søndag blev det
virkelig interessant. Da guidede
Pete os til at indrette et ”laboratorium” i vores indre. Det skulle
være, som vi allerhelst ville have
vores helt eget private rum. Der
skulle blot være nogle bestemte
ting derinde, men vi kunne selv
bestemme udformingen af det
hele.
Derefter ”fik” vi vore hjælpere.
Man har en mandlig og en kvindelig hjælper, og dem fik han frem
ved at lave en slags guided meditation med os igen. Det var meget
mærkeligt. Frem tonede min forlængst afdøde far. Meget flot i
kjole og hvidt med hvidt silketørklæde og høj hat. Dejligt at se ham
igen. Han var operasanger, mens
han levede. Edi Laider hed han og Her er min far Edi Laider, som han så ud, da jeg
var en meget enestående og char- blev født i 1962.
46





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm