Færdig bog 19. dec-2005 - Side 62



Kapitel 7
Det var jo Nytårsaften dagen efter, så det skulle vi jo også holde – foruden
den skik med ”Brudehus”, hvor folk kan komme hjem til brudeparret
dagen efter og se på gaverne og få lidt at spise og drikke.
Brudehuset blev ved denne lejlighed holdt i 2 huse: Ásvalds barndomshjem og hans lillebrors hus ved siden af. Dér havde de også haft travlt med
at lave mad og gøre det fint for os og vore gæster. Tusind tak for det også,
kære Jakup Simon og Ingelín.
Men tilbage til en lidt mere kronologisk orden; Først skulle vi jo lige giftes - og det kl.17 i Domkirken i Tórshavn. I løbet af mandagen, som var
dagen før brylluppet, var min familie og øvrige gæster kommet henholdsvis med en 9 timer forsinket båd fra Jylland og med fly fra København. Vi
hyggede os så med hinanden og spiste aftensmad sammen på hotellet.
Næste dag kl. 10 tog vi dem på en sightseeing tur i bus i nogle timer og
havde fået sandwich og drikkevarer med fra hotellet.
Så hjem og hvile lidt inden jeg skulle være klar i brudekjolen kl. 16.45,
hvor chaufføren, vor ven Gunnar, kom med Ásvald i stiveste puds og den
yndigste brudebuket. Han så meget flot ud og jeg var stolt over at skulle
giftes ham.
Da vi kom ned til Domkirken, som er en meget fin gammel trækirke,
havde vor veninde Tórunn pyntet så flot med lys og blomster.
Det var virkelig sødt af hende.
Vi fulgtes ad op ad kirkegulvet,
men skulle så sidde helt alene på
hver sin forreste kirkebænk –
Ásvald til venstre og jeg til
højre. Hver især havde vi vore
familier på bænkene bag os.
Det blev jeg glad for, for undervejs
blev jeg pludselig helt, så jeg rystede af nervøsitet. Da var det jo dejligt at kunne række hånden bagud
og få kraften tilbage ved at holde
min mor i hånden. Tak, Mor.
62





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm