Færdig bog 19. dec-2005 - Side 68



Kapitel 8
Vøttrup; jeg skulle ud og have fat i rejsebureauerne, så de kunne sælge
værelser for os.
Det var en opgave, som jeg, i min egenskab af receptionschef, overtog efter
medarbejder på hotellet, som havde særlig interesse og indsigt i det, hvilket jeg ikke havde på det tidspunkt. Han havde fået et andet job og var
rejst lidt pludseligt – til stor glæde for mig, for han ville have haft det job,
som receptionschef, som jeg uforvarende fik og han var derfor meget
besværlig at have under sig. Se herom i kapitlet om Hr. Vøttrup.
Det gik ikke så godt den første dag, jeg var ude hos bureauerne. Vore priser var alt for høje, syntes de samstemmende.
Så jeg kom nedslået tilbage til Hr. Vøttrup og fortalte ham det. ”Hvad skal
prisen så være, for at de kan sælge?” spurgte han. - Øhhh, det havde jeg da
ikke tænkt på at spørge om. Jeg havde haft det indtryk, at vi ikke ville sælge
til andre priser.... ”Nå, men så må De jo tilbage og spørge,” sagde han.
Fy for pokker, det var da ikke en særlig sjov opgave at komme krybende
tilbage... Men der var jo ingen vej udenom, så jeg gik tilbage til den sidste, som havde virket vældig imødekommende, og spurgte ham.
”Tilfældigvis” havde han/tog han sig tid og var ovenikøbet så venlig at
rådgive mig virkelig grundigt – ikke kun om hvordan priserne lå på tilsvarende hoteller i byen, men også om hvilke rejsebureauer, man kunne stole
på og hvilke man skulle undgå, hvis man ikke ville have problemer.
Dét var jo en kæmpe hjælp for mig i mit fremtidige virke, så tusind tak for
det.
Det var denne mand, som jeg havde spurgt om hjælp til mig ægyptiske
kollega, Mr. Adly, som tydeligvis forventede, at jeg skulle tage mig af ham
indimellem, mens han var der. Jeg havde jo bare en masse andre ting, som
jeg ikke kunne undslå mig fra, så den eneste dag, der var mulighed for at
invitere ham herhjem, var søndag om dagen.
Det var også en udmærket dag, da man jo som enlig kvinde må passe godt
på, at manden ikke kan sige, at han troede, at man havde lagt op til noget
andet end almindeligt kollegialt samvær.
På den anden side, er de jo selv meget gæstfri i de lande, så det var med at
finde en balance.
Jeg tog ham derfor med ud til Køge havn, hvor vi købte en torsk af en skipper. Så tog vi hjem til huset, hvor jeg havde noget, jeg ikke kunne udsætte; Jeg måtte ordne lidt i haven, for der skulle komme en fotograf næste
68





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm