Venstre folder A5 paperturn - Flipbook - Side 2
LANGELAND KOMMUNE I Venstre vil vi arbejde for at Langeland Kommune skal være et godt sted at bo og arbejde. Der skal være fokus på
borgerne og den enkeltes behov. Langeland skal fortsat være et fredeligt og trygt samfund med fællesskaber og
tilfredshed blandt borgerne.
På Langeland hjælper vi hinanden. Dette gøres blandt andet af akuthjælperne, som hver dag står klar til at redde liv.
Den ordning vil Venstre fortsat støtte og udbygge om nødvendigt.
Vi vil gerne undersøge muligheden for at hjemtage sygekørslen til lokale vognmænd, så det er et kendt ansigt, borgerne
møder.
Venstre vil arbejde for en værdig ældrepleje med respekt for borgernes egne ønsker. Vi ønsker at kommunens visitator
skal orientere borgerne om deres muligheder for selvbetalte ydelser ud over de af kommunen betalte ydelser.
Venstre ønsker friplejehjem i samarbejde med private aktører. Der skal etableres flere plejehjemspladser, så udbud og
efterspørgsel svarer til hinanden. Samtidig belastes kommunens økonomi ikke med dyrt byggeri.
Langeland er foreningslivet og frivillighedens ø. Venstre vil arbejde for at gøre det nemt for foreninger og frivillige, at få
den nødvendige rådgivning og hjælp af kommunen.
Venstre går ind for at holde så mange specialskoletilbud som muligt i kommunen, eksempelvis heldagsskole i Skrøbelev,
(Flexhuset). Vi vil sikre høj kvalitet til det specialiserede skoleområde.
Peder
Hansen
Karina
Jørgensen
Brian
Dalsgaard
Leif
Nørgaard
Henrik
Pertl
Britta
Andersen