Jul i Viborg 2023 Årets Juleby brochure - Flipbook - Side 15
I ÅR BLIVER NOGET HELT SPECIELT PÅ HJULTORVET.
Takket være flotte donationer fra Sparekassen Danmark, Sparekassen Danmark Fonden Himmerland og Anders
Brøndums Velgørende Fond har det
været muligt at skabe et torv for børn.
Noget, Vi er Viborg længe har ønsket sig.
Helle Sørensen fra Vi er Viborg fortæller:
”Siden begyndelsen af Jul i Viborg med
skylineren på Nytorv, har vi ønsket at
skabe et nyt juleeventyr med fokus på
børnene. Manglen på flere børnevenlige
oplevelser har længe været nævnt, da
Nytorv primært har været rettet mod
voksne. Nu får vi endelig chancen takket
være fantastiske donationer”.
Det nye juleunivers på Hjultorvet er
centreret omkring Viborgs skønne nisser
og hele nisseuniverset. De gamle mekaniske nisser fra Sct. Mathias Centrets
juleudstilling i 90’erne er flyttet ind på
torvet i fem nye huse, bygget på Mercantec og har startet et nissebageri,
snedkerværksted og nisseøl-bryggeri.
Den rare julemand er også på Børnenes
Torv, og du kan møde ham her næsten
hver dag i december.
Se hvornår han er i byen på juliviborg.dk
Der er også sørget for underholdning på
torvet! Programmet udvides løbende,
du kan se programmet på juliviborg.dk.
Skovnisserne, der har boet på Hjultorvet
de seneste mange år, er her også stadig
– gemt i juleskoven som altid. Se om du
kan finde spor efter de små nisser...
Åbningen af det nye torv finder sted
fredag den 1. december - sæt kryds i
kalenderen og vær med til at skabe nye
skønne juleminder!
Viborgs nisser glæder sig til at dele
oplevelserne med jer og byde jer velkommen til Børnenes Torv på Hjultorvet
- Årets Nyhed i Viborgs juleby!
15