Viborg Guide 2023 - Flipbook - Side 18
Historie - History - Geschichte
Gå en tur rundt i Viborg på egen hånd, se nogle af byens seværdigheder,
historiske steder og skønne parker.
Følg numrene på kortet på side 16 – 17.
Rigtig god fornøjelse
Viborg har haft en domkirke
siden 1060. Den nuværende kirke
stod færdig i 1876 og er opført i
romansk stil. Krypten under koret
fra 1130’erne er stadig bevaret.
Kirken er berømt for Joakim Skovgaards udsmykning.
1
Skovgaard Museet
Bygningen har tidligere huset byens rådhus. Det er opført i barok
stil i 1728 af den tyske bygmester
Claus Stallknecht. Skovgaard Museet har haft til huse i bygningen
siden 1980.
I kælderen under museet er der på
gæstetoiletterne spor efter husets
fortid som arrest. I muren sidder
der stadig ringe, som fangerne var
lænket til. Lænkerne var nødvendige. Ellers stak fangerne af. Der
var ingen vagter, og bygningen
var ikke sikret.
3
Latinerhaven
Haven er en brandtomt efter den
store bybrand i 1726. Haven har
sit navn, fordi Latinskolen i Sct.
Mogens Gade 1 overtog grunden
og anlagde nyttehaver for skolens
lærere. Den nuværende have er
anlagt af tidligere stadsgartner
Rasmus Brostrøm, Søren Brostrøms oldefar.
Haven ligger i dag som et bynært
åndehul. To personer er hædret
her. Prøv at se om du kan finde
busten af forfatteren St. St. Blicher og mindepladen for ornitologen H.C.C. Mortensen også kendt
som Fugle-Mortensen.
2
Viborg Domkirke
Den nuværende kirke er fra 1876.
Rundt om kirken kan man i plænen se markeringer af tilbygninger til den middelalderlige udgave
af domkirken. Prøv at se, om du
kan finde alle fire.
18
4
Hjultorvet
I middelalderen var Sct. Mathias
Kirke og Kirkegård på denne
plads. Kort efter reformationen
blev pladsen udlagt til torv. Navnet henviser til, at det i gammel
tid var handlende fra oplandet der
kørte deres vogne ind på torvet,
når der var markedsdag.
Den store granitskulptur, der fylder det meste af torvet, forestiller
den gamle Sct. Mathias Kirke. Det
kan man godt forestille sig, hvis
man kigger efter. Under arbejdet
viste arkæologiske udgravninger
dog, at den rigtige kirkes placering ikke ligger helt samme sted
på torvet. Skulpturen skulle altså
have været placeret anderledes.
5 Nytorv
Her lå i middelalderen Sct. Hans
Kirke. Her holdt Hans Tausen i
1527 de første offentlige lutherske
prædikener i Danmark. Nytorv
var i 17-1900-tallet byens store
markedsplads og er i dag centrum
for de store byfester Snapsting og
Jul i Viborg.
Sct. Kjelds brønd på torvet har
ikke noget med den middelalderlige helgen Sct. Kjeld at gøre. Den
blev skænket af stiftamtmand
Howard Grøn og hans hustru ved
deres sølvbryllup i 1914. To år tidligere havde parret også skænket
byen Amtmandens bro ved Sønder
Mølle.