Viborg Guide 2023 - Flipbook - Side 6
Historie - History - Geschichte
Viborg
Domkirke
Viborgs stolthed
Vi begynder ved Viborg Domkirke,
som er den tredje domkirke på
stedet siden 1060.
Idealet af en romanske katedral
Omkring 1060 blev Viborg Stift
oprettet, idet Svend Estridsen
delte Ribe bispedømme i fire:
Ribe, Århus, Viborg og Børglum.
Igennem årene blev domkirken
ramt af adskillige brande, og trods
gentagne reparationer begyndte
hvælvingerne at åbne sig. Kirken
blev lukket i 1862 for en stor ombygning, der havde som mål at
genskabe den oprindelige kirke.
Den gennemgribende restaurering,
som reelt blev en etapevis nedrivning, begyndte i sommeren 1863.
Genopførelsen begyndte i 1864.
Først i 1872 stod tårnene og taget
færdigt. Indvielsen skete i 1876. I
dag står den som et eksempel på
en idealiseret romansk katedral.
Kirkens perfekte symmetri er en
hyldest til Guds skaberværk. Den
store bronzeport er udformet som
tæppet, der skjuler det allerhelligste og er skabt af kunstneren Maja
Lisa Engelhardt, men nu benytter
man indgangen til venstre for
kirken.
Den myrdede konge
Foran knæfaldet ligger en stor
sort sten på det sted, hvor Kong
Erik 5. Klipping blev gravsat efter
mordet i Finderup St. Cæcilienat d.
22. november 1286. Det kongetro
domkapitel klædte det skamferede
lig i rød silke for at skjule de 56
sår, som havde gennemboret det,
inden han blev lagt i sin blykiste
sammen med sit store slagsværd.
Den skjulte kirke
Ad nedgangen ved kortrappen når
man ”Kraftkirken” eller ”Den skjulte kirke”. Den kaldes biskop Eskilds
krypt, der giver et indtryk af de
ældste romanske kirker i Danmark.
Verdens største
kirkeudsmykning
Kunstneren Joakim Skovgaard
realiserede nordens største
kirkeudsmykning udført af kun
én kunstner, da han skabte sin
protestantiske billedbibel som
kalkmalerier. Udsmykningen er
netop i 2020 blevet restaureret af
6