Ungdomstrænermanual - Bog - Side 2
IN T R O
INDLEDNING
Det er med stor glæde, at Volleyball Danmark kan udgive denne
ungdomstrænermanual for volleyball. Manualen henvender sig til alle
ungdomstrænere og byder på inspiration og ideer til spillere på alle niveauer.
En stor del af tankerne bag opbygningen af manualen er inspireret af
Team Danmarks bog ”Aldersrelateret træning” og Volleyball Danmarks
bog ”Aldersrelateret træning i volleyball”. Der vil derfor være et fokus på
udviklingen fra at være ny og ung volleyballspiller til at være en ældre og
mere øvet volleyballspiller. Ydermere er manualen skrevet med baggrund
i Talentcentermanualen, der blev skrevet tilbage i 2008. Ideen med denne
ungdomstrænermanual er også at videregive nogle af de tanker og værdier som
deltagelse i Volleyskolen samt Talentcenter og senere hen landshold fører med
sig.
Indholdet i Ungdomstrænermanual er skrevet af nogle af de dygtigste trænere i
Danmark, og redigeret af Volleyball Danmarks medarbejdere.
Vi håber, at ungdomstrænermanualen kan bidrage til mange gode træningstimer
og udvikling af dansk volleyball, samt gode diskussioner omkring, hvordan vi
fastholder og udvikler vores unge volleyballspillere bedst muligt.
2