Ungdomstrænermanual - Bog - Side 56
P I GE R – B A S A L TA K T IK
5.6 FORSVAR
Forsvarsspillerne skal stå placeret, så de bedst dækker de områder, hvor der
kommer flest bolde. Begyndere skal lære at spille forsvar på alle positioner, så de
tilegner sig en bred taktisk forståelse. For let øvede, og specielt øvede, kan man
begynde at arbejde med specialisering i forskellige forsvarspositioner.
Nedestående er beskrevet i forhold til et 3-2-1 forsvarssystem.
Fase 1: Fase 1 er udgangspunktet for forsvaret når modstanderen har bolden,
og benyttes mod hæveroverspil og centerangreb (undtagelse på fly). I fase 1
står spillerne der, hvor der er størst sandsynlighed for, at bolden kommer i første
angrebsbølge.
Fase 2: Måden spillerne skal stå på i fase 2 afhænger af, hvem der hæves til hos
modstanderne. I de følgende figurer illustreres det, hvordan det anbefales, at
spillerne står, når der angribes fra position 2, position 4, på backspike angreb og
på fly-angreb.
56