Ungdomstrænermanual - Bog - Side 64
P I GE R – B A S A L TA K T IK
Forsvar ved hul i blokaden: Et hul i blokaden vil give modstanderens angriber
mulighed for at angribe mod midten af banen. Her træder position 6 et skridt frem
og dækker hullet.
Gratisbolde: På gratisbolde fra modstanderen vil det som udgangspunkt være alle
spillernes ansvar, pånær hæverens, at spille bolden frem. Hæveren løber frem til
nettet (hvis man står på position 1) og er klar til at hæve. Netspillerne og position 1
eller position 2 (alt efter hvor hæveren er) dækker fra 3-meterlinjen og op til nettet.
Position 5 og 6 dækker hver sin halvdel i forsvarsområdet. Dog vil man hos de
øvede oftest have placeret et stort ansvar for fremspil af gratisbolde hos liberoen.
64