Ungdomstrænermanual - Bog - Side 85
DR E N GE – T E K NISK O G TA K T ISK M A NU A L
7. 1 . 1 A N GR E BSS Y S T E M
Den første progression vil være et betonsystem, hvor spilleren på position 3 er
hæver. Anden progression vil være et fremløbssystem, hvor spilleren på position 1
er hæver.
Herefter vil man begynde at spille med et 2-hæversystem, hvor hæveren har
udgangspunkt ved position 1. Der er altså to spillere, der skal udnævnes som
hæver, og hver gang spilleren er i bagerste kæde, skal de roteres ind på position 1,
hvor de kan hæve til spillerne på position 2, 3 og 4.
I forbindelse med servemodtagningsformationer skal spillerne øve sig i alle de
tekniske færdigheder, så der vil ikke være en høj grad af specialisering i forhold til
hvilke spillere, der skal servemodtage.
Som begyndere skal spillerne primært angribe fra angrebszonerne 4, 3 og
2. Angreb fra zone 3 bliver introduceret i takt med, at spillerne lærer de nye
spilsystemer at kende. Spillerne skal komme i den samme tilløbsrytme fra alle tre
angrebspositioner. Det er først senere hen, at angriberen i zone 3 skal komme i en
anden tilløbsrytme.
85