Ungdomstrænermanual - Bog - Side 90
DR E N GE – T E K NISK O G TA K T ISK M A NU A L
7. 2 . 2 A N GR E BSS Y S T E M
Angrebssystemet der anbefales hedder ”angrib hullerne”. I forhold til timing og
tempo i angrebsspillet, vil 3. tempo være det langsommeste tempo. 3. tempo
er, når angriberen står med højre ben forrest og venter med at lave sit tilløb, til
hæveren har sluppet bolden, og bolden er på vej til slagpunktet. Det næste tempo
er 2. tempo, hvor angriberen har taget sit første skridt og er på venstre fod, når
hæveren slipper bolden (højrehåndet). Det hurtigste tempo er 1. tempo, hvor
angriberen har sluppet gulvet lige inden bolden slipper hæverens hænder.
Angriberen på position 3 skal angribe i 1. tempo. Angriberen på position 6 skal
angribe i 2. tempo, og angriberne på position 4, 2 og 1 skal angribe i 3. tempo.
Det anbefales, at der bruges fire angribere (position 4, 3, 6 og 1-2) i så mange
angrebssituationer som muligt.
Hvis det er muligt, skal alle spillere fortsat deltage i servemodtagning samt
hævning. Det anbefales at der arbejdes med en tre-personers servemodtagning.
Blokade- og forsvarssystemet bunch read, kombineret med nogle variationer,
anbefales som det grundlæggende forsvarssystem. Forsvarssystemet skal
udvikles i forhold til forskellige angrebssystemer, f.eks. skal det udvikles i forhold
til en modstander, der benytter fire angrebszoner.
7. 2 . 3 N Y E T E K NISK E O G TA K T ISK E E L E ME N T E R
(1) Serv:
• De let øvede skal bruge én af de to springserver.
• De let øvede skal introduceres til hybridserverne. Her kaster man enten bolden
op som i en spikeserv, men server bolden som en svæveserv, eller kaster bolden
op som i en svæveserv, men server bolden som en spikeserv.
• Det er vigtigt at inkludere meget servetræning i træningen, da serven er med til
at skabe breakpoints.
90