Ungdomstrænermanual - Bog - Side 93
DR E N GE – T E K NISK O G TA K T ISK M A NU A L
7.3 ØVEDE
For de øvede spillere er der stadig fokus på udvikling af de tekniske færdigheder,
så de får en endnu bedre kontrol. Der kommer mere specialisering, og den tekniske
og taktiske udvikling individualiseres i henhold til spillernes ønsker og færdigheder
samt holdets behov. Selvom der begynder at komme mere specialisering blandt
spillerne, skal de stadig kunne fungere i generalistrollen, og derfor stadig træne
mange forskellige færdigheder.
7. 3 . 1 F OR S VA R S - O G A N GR E BSS Y S T E ME R
For de øvede drenge anbefales det at benytte angrebs- og forsvarssystemer,
som ligner dem, der benyttes på herrelandsholdet. I angrebet skal der bruges fire
angribere, så hæveren har flere muligheder. Der skal spilles med en hurtig rytme i
angrebet, så modstanderens blokade og forsvar får svært ved at etablere sig.
I forbindelse med angrebssystemet ”angrib hullerne” ønskes det, at farten øges
så kanterne arbejder med en angrebsrytme, hvor de angriber i 2. tempo. Området
på banen, hvorfra der stadig kan spilles med et hurtigt tempo til alle fire angribere,
øges til at være maksimalt 2 meter fra nettet.
Der skal fortsat udvikles på det basale bunch read blokade- og forsvarssystem.
Blokade- og forsvarssystemet vil tilpasse sig til den hurtigere rytme i angrebet
med de fire angribere.
93