ECMI 03 Diskurs 01 2024 DK WEB - Flipbook - Seite 11
(partiet for det danske mindretal) i forbindelse med deres 50-års jubilæum (sammen
med Lars N. Henningsen und Jørgen Kühl).
Mit speciale blev færdig i 1998, og så skrev
jeg min ph.d. om 昀氀ygtninge og den danske
bevægelse – især om de tyske øst昀氀ygtninge,
som kom til Slesvig-Holsten i 1945/46. Her i
Sydslesvig taler vi om en 昀氀ygtningebevægelse
på omkring 40 procent af befolkningen.
Det udfordrede jo den lokale danske bevægelse,
som gerne ville have, at Sydslesvig hørte til
Danmark. På det tidspunkt var der mange,
som syntes, at det især var 昀氀ygtninge, som
blev en del af mindretallet.
land og tyskere i Danmark. Det betyder, at vi
som stater støtter dem – det vil sige, at
vi skaber de 昀椀nansielle rammer, som gør det
muligt. Og det er også en af grundene til,
hvorfor modellen virker i dag.
Vi har her fantastiske mindretalsinstitutioner,
men de er jo afhængige af, at de to stater
støtter dem 昀椀nansielt, og det har medført en
generel stabilitet. Det nationale betyder ikke
så meget mere for de 昀氀este, men især de
ekstra tilbud gør en forskel. Man sender sine
børn i en dansk eller tysk skole, fordi man
mener, at det faktisk er godt for dem at lære
et andet sprog.
„Jeg kunne dog ikke finde en beviskilde,
men det er ret sjovt, at det bliver fortalt
gang på gang, at ”der var jo så mange
昀氀ygtninge, der blev en del af det
danske mindretal i 1946/47, kun fordi
de 昀椀k madpakker fra Danmark
og så videre.”
Det er sådan en slags fortælling, at det
ikke var et ægte dansk mindretal, og den
fortælling lever til en vis grad også i dag,
hvor nogen mener, at der er alt for mange
tyskere. Så kort sagt syntes jeg, og synes
jeg stadigvæk i dag, at grænseregionen er
et spændende område. Når vi snakker om
grænser, kan vi ikke undgå at beskæftige os
med mindretal, men her på ECMI, er al fokus
på mindretallet, og det synes jeg er unikt.
Nu har ECMI jo efter mange år besluttet
også at fokusere på nærområdet og se
nærmere på mindretallet i Danmark og
mindretallet i Tyskland. Kan du beskrive
nærmere, hvilke forskningsprojekter I
arbejder på?
Klatt: Vi har her ikke kun det danske og
tyske mindretal, men også friserne, som står
overfor en helt anden udfordring, fordi de
ikke direkte har en stat, de er knyttet til. De
skal selv klare sig med de ressourcer, de kan
opdrive, eller som Slesvig-Holsten giver dem.
Og så har vi også sintierne og romaerne,
som også er et anerkendt mindretal i Tyskland og Slesvig-Holsten, og her har vi igen
helt andre omstændigheder. De sidste to
mindretal er blevet forsømte i forskningen de
seneste mange år, og det vil vi gerne ændre
og fokusere mere på dem.
Og nu, da du har beskæftiget dig så mange
år med mindretalsspørgsmål – hvad er den
største forskel, du ser fra dengang til i dag
også ift. udfordringer?
Klatt: Mindretalsmodellen i SønderjyllandSlesvig er jo en succes på den måde, at man
i 1955 blev enige om ikke at 昀氀ytte grænsen.
Grænsen skulle forblive, som den var, og de
mennesker, som så ikke var tilfredse med
grænsen, kunne leve som danskere i Tysk11