Min ven Viktor - Flipbook - Page 15
Kapitel 1
Marts måned kunne både være kold med sne, blæst
og regn, og som i dag varm og solrig, 15 grader
varm og helt sommeragtig, selvom det kun var tidligt forår. Til trods for det varme vejr havde han sin
sorte The North Face-strikhue på. Den fik ham til at
se sej ud, syntes han, og han havde den altid på
både ude og inde, også i klassen, selvom lærerne
hele tiden bad ham om at tage den af. Det var, som
om han kunne gemme sig under den, og sammen
med solbrillerne følte han sig helt usynlig. Solbrillerne havde han bare glemt i dag. En rådden stank
steg op fra vandet i søen, hvor nogle af efterårets
visne, brune blade flød rundt som små tømmerflåder. Lugten blandede sig med duften af det friske
græs, og en stor, blåmetallisk guldsmed hang over
tømmerflåderne som en helikopter, der var i gang
med en redningsaktion. Tom vendte ansigtet mod
solens stråler og lod dem varme det. Tørre tårerne.
”Jeg er ked af det i dag, Viktor,” sagde han.
Viktor lå i græsset ved siden af ham.
”Hvorfor er du ked af det, Tom?”
Tom så på Viktor.
”Det er vel okay, at jeg kalder dig Viktor, ikke?”
”Jo, selvfølgelig, Tom.”
15
