Min ven Viktor - Flipbook - Page 17
”Det lyder også sjovt. Hvorfor kom du ikke ud at
sejle?”
”Min lillesøster, hun ville ikke med, og så blev
min far og mor enige om, at vi lige så godt kunne
aflyse det.”
”Hvorfor ville din lillesøster ikke med?”
”Fordi hun er mærkelig. Hun fejler et eller andet.”
”Hvor mange år er hun?”
”Hun er seks år.”
”Små søskende er somme tider irriterende. Men
det går altså ikke, at din mor og far gør forskel på
jer. Din mor kunne være blevet hjemme hos din lillesøster, og du og din far kunne have sejlet turen
sammen med din farfar.”
Tom nikkede og var lige ved at græde igen, som
han havde gjort på vej ned til søen. Sådan var hans
far og mor bare ikke. Det hele drejede sig om Eva.
”Og jeg hader skolen, det er mandag i morgen,
og så skal jeg have matematik, og jeg kan ikke finde
ud af det – og heller ikke fysik, og læreren skældte
mig ud i fredags, fordi jeg ikke havde lavet lektier.”
”Har du ikke påskeferie i morgen? Skolerne har
da ellers lukket,” sagde Viktor.
”Ikke min skole,” mukkede Tom.
”Nåh nej, det er en privatskole, du går på, og de
må gerne fastsætte deres egne ferieplaner. Det er da
surt, at du ikke har fri. Men kan din far og mor ikke
hjælpe dig med lektierne?”
17
