Min ven Viktor - Flipbook - Page 19
fordi Tom var kommet til at smadre et. Det var ellers dyrt. Holmegård hed det. Han havde brugt alle
sine lommepenge til at købe et nyt, og hans mor var
blevet meget overrasket, rørt og glad. Hun havde
endda strøget ham over håret og givet ham pengene retur. Viktor vidste altid, hvad der var bedst at
gøre. Lige nu var det dejligt at ligge her i solen og
snakke med ham, det hjalp på det hele. Tom var allerede blevet i bedre humør. De kunne snakke om
alt muligt. Han lukkede øjnene igen og nød stilheden. Kun fuglene kunne høres. Solsorten var begyndt at synge fra nogle høje graner på den anden
side af søen. Lyden af sommer. Han skulle nok
komme ud at sejle med farfar en anden gang, og nu
havde han jo Viktor.
”Det er dejligt at ligge her ved søen, synes du
ikke, Viktor?”
”Jo. Søen er en tidligere grusgrav, vidste du godt
det?”
”Nej. Hvorfor er her så vand, træer og græs og
ikke grus?”
”Grusgraven blev oversvømmet engang i 70’erne,
og så er alt det her grønne siden vokset op. Den er ni
meter dyb. I den ene ende af søen ligger der to bilvrag, en gammel Ford og en Ford Taunus stationcar
i næsten fire meters dybde. Der skulle også ligge en
gammel Puch Maxi i vandet. Her er også mange
fisk. Gedder, muslinger og krebs, og der er også set
19
