Min ven Viktor - Flipbook - Page 20
en stor slørhale, som vist var blevet for stor til havedammen og sat ud her i søen.”
”Du ved så meget, Viktor.” Tom så beundrende
på sin ven.
”Du kan selv læse det på internettet. Der er mange dykkeres beretninger om fund her i søen. Det er
et meget eftertragtet sted for dykkere, fordi her findes så meget gammelt ragelse.”
”Alligevel, du er så klog … Måske kan du hjælpe
mig med matematik!” udbrød han så.
”Selvfølgelig, det kan jeg sagtens. Bare sig til.”
”Okay, det kan vi gøre i aften, ikke?”
Tom smilede, nu skulle han nok vise den bistre
matematiklærer, at han ikke var helt dum i hovedet. For Viktor ville hjælpe ham. De var tavse lidt.
Tom satte sig op og blev blændet af solen, som reflekteredes i søens vand.
”Viktor?”
”Ja?”
”Hmm, der er en pige i skolen, som jeg godt kan
lide. Se, jeg har fået lavet en tatovering med hendes
navn på min underarm.” Han trak op i ærmet på
venstre arm og grinede. ”Det er altså bare tegnet
med en kuglepen. Hun hedder Jasmin.”
”Jasmin er en blomst, som dufter godt,” sagde
Viktor.
”Det gør hun også … Men hvad synes du, at jeg
skal gøre?” spurgte Tom, trak ærmet ned igen og
20
