Min ven Viktor - Flipbook - Page 24
manden i den blå kedeldragt, som blot tavst nikkede en hilsen, tydeligt chokeret. Han var helt bleg.
”Dig vil vi meget gerne tale med senere,” sagde Roland efter at have nikket tilbage. ”Hvornår var det?”
”Ehm.” Pedellen så på sit armbåndsur. ”Jeg har
helt mistet tidsfornemmelsen, efter … Men jeg
mødte klokken 7.00 i dag, der var nogle småting,
som skulle repareres, inden eleverne mødte. Det
må have været kort tid derefter, at jeg fandt ham.”
”Hvor er det sket?” spurgte Roland og så på skolelederen.
”Det er i gymnastiksalen. Kom med mig.”
Roland og Freja fulgte med skolelederen hen ad
en lang gang med døre ind til klasseværelserne og
mange knagerækker, hvor der hang jakker og en
enkelt skoletaske. Gangen endte i en dør, der førte
ind til et omklædningsrum. Skolelederen viste dem
gennem rummet med beigefarvede gulvfliser og
lange træbænke, hvor en fugtig lugt mindede Roland om gymnastiktimerne i hans egen skoletid. En
smule sved og sure sokker. Et par bukser og en
T-shirt var møjsommeligt lagt sammen på den lange bænk. På en knagerække hang et par håndklæder, en drengejakke, en undertrøje, et bælte og et
par drengeunderbukser, sikkert glemte genstande.
For enden af lokalet var der et rum med en masse
brusere på række. Den ene dryppede. Roland bemærkede alle detaljer og vidste godt, at det var i et
24
