Min ven Viktor - Flipbook - Page 25
forsøg på at overvinde frygten for, hvad han nu ville få at se på gerningsstedet. Skolelederen åbnede
en dobbeltdør til skolens gymnastiksal. Bag den
var der spærret af med politiets røde og hvide
bånd, og Elisa Brat blev stående bag båndet, mens
Roland og Freja trak i de hvide heldragter, som de
altid havde med til et gerningssted.
”Det her er det værste af det, der er sket,” sagde
skolelederen bekymret.
”Er der da sket andet?” spurgte Freja, mens hun
trak skoovertræk på.
”Ja, men heldigvis ikke noget, som vi har været
nødt til at involvere politiet i.”
Roland krøb under afspærringsbåndet. Det var
en helt almindelig gymnastiksal, som han huskede
dem, med ribber på væggen, en par kurve til basket, madrasser på gulvet til springgymnastik og
en gymnastikhest. Og der på gulvet lå drengen livløs. Han havde en sort, ærmeløs træningstop med
Nike-logo på brystet og sorte, korte shorts på. Ingen
fodtøj. Rolands blik gled opad mod trapezen.
”Hvem tog ham ned?” spurgte han.
”Det gjorde Ejvind … pedellen. Han kunne da
ikke bare lade ham hænge der.”
”Er drengens forældre kontaktet?”
”Ja, de er på vej, men faren var i Silkeborg, og
moren i Randers. Arbejde vist … Det er så frygteligt for dem …”
25
