Min ven Viktor - Flipbook - Page 27
Roland hilste på den unge mand, som nu skulle
opleve virkelige sager med død, blod og makabre
scener. Han håbede ikke, at han ville blive så
skræmt, at han droppede planen om at blive retspatolog, for dem kunne der sagtens bruges flere af.
”Hvad har vi her?” spurgte Natalie så. Hun krøb
ind under afspærringsbåndet, og Roland gav plads
til hende og Mathias.
”Milas Nykjær Jørgensen. 15 år. Fundet her til
morgen hængende i trapezen. Kvalt,” meddelte Roland, samme briefing, som han havde fået af vagtchefen tidligere.
”Det var mig, der fandt ham,” sagde pedellen
med en klump i halsen.
”Rørte du ved ham?” spurgte Natalie, og hendes
blå øjne kiggede spørgende på Ejvind Stokager over
mundbindet.
”Nej … jo. Jeg fik taget ham ned fra trapezen …
Jeg kunne ikke se på, at han …” Pedellen vendte
ryggen til, og skolelederen lagde en trøstende hånd
på hans skælvende ryg. En betjent guidede dem ud
af gymnastiksalen, da Roland med en hovedbevægelse bad ham om det.
”Og det er ikke en uheldig ulykke under træning?” Natalie trak latexhandsker på.
”Vi er her grundet et mistænkeligt dødsfald, så
det er dig … jer, som skal afgøre det,” svarede Roland med et udglattende smil.
27
