Min ven Viktor - Flipbook - Page 33
søn med dyb fortabelse i blikket.
”Kan I bekræfte, at det er jeres søn, Milas Nykjær
Jørgensen?” spurgte Roland, selvom deres reaktion
viste det tydeligt nok, og det gjorde ondt på ham at
spørge. De nikkede begge to.
Tara var tavs, da de lidt efter gik hen ad gangen
mod udgangen, denne gang med tunge skridt.
”Hvordan kan sådan noget ske?” spurgte Haakon, da de kom ud i den friske luft. Tara snappede
efter vejret. Det lød, som om hun havde holdt det,
siden hun så sin døde søn.
”Det er vi i gang med at efterforske. Vi skal også
tale noget mere med jer.”
”Ikke nu,” bad Haakon.
”Okay, så kontakter vi jer senere.”
Roland kiggede efter parret, som omklamrede
hinanden på vej hen mod deres biler på parkeringspladsen.
”Det er rigtigt nok, at der har været flere sager på
den skole,” sagde Kim Ansager, da de sad samlet
ved mødebordet på Rolands kontor senere på eftermiddagen.
Roland følte altid en irriterende tomgang, lige
efter han havde været ude på et gerningssted og
gerne ville i gang med efterforskningen med det
samme. Men det var svært, så længe de hverken
havde oplysninger fra Institut for Retsmedicin eller
33