Min ven Viktor - Flipbook - Page 43
at der har været en del fokus på den på grund af
problemer.”
”Louise Lei fra lokalredaktionen? Jeg har godt
set, at hun har skrevet om en skole. Er det der, det
er sket?” spurgte Lukas.
Anne nikkede. Hun havde fundet artiklerne,
som Louise havde skrevet i Media House Denmarks lokalsektion, på onlineavisen og tog sine læsebriller på, som hun havde købt i Litauen, da hun
var på juleferie hos sin far sidste år og havde opdaget, at hendes syn ikke var det bedste. Det var de
små bogstaver, det kneb med. Alderssyn, havde optikeren sagt, så Anne havde følt sig gammel, selvom hun kun var 44 år. Annes kæreste, Albert Marklund, sagde, at brillerne klædte hende, men hun
skulle lige vænne sig til at bruge dem og ikke
mindst at se sig selv med briller.
”Jeg kan læse her, at der har været meget mobning blandt eleverne og endda direkte voldelige
episoder, en elev er kommet hjem med et par brækkede ribben og en anden med en brækket arm.
Voldtægt er også nævnt.”
”Voldtægt?! Forfærdeligt, at det sker på en skole,
de er jo kun børn,” sagde Sabina.
”Det er så heller ikke blevet bevist. Men volden
går ikke kun ud over eleverne, også lærerne er udsatte. Arbejdstilsynet har dømt arbejdsmiljøet på
skolen til at være decideret sundhedsfarligt for de
43