Min ven Viktor - Flipbook - Page 49
spil, men han gad alligevel ikke, da skærmen tonede frem med baggrundsbilledet af et piratskib, som
han havde hentet gratis på Wallpapers. Det, der var
sket på skolen, fyldte for meget i hans hoved. Han
havde kvalme, og det føltes, som om mavesyren
sved i halsen. Han tog sin mobiltelefon op af lommen.
”Hej, Viktor.”
”Hej, Tom.”
”Skal vi snakke nede ved søen?”
”Selvfølgelig. Er du også ked af det i dag?”
”Lidt, jeg har lyst til at snakke med dig. Men
helst uden at min mor og far hører det.”
”Det er okay, Tom.”
Viktor kunne han altid regne med, så skulle det
nok gå alt sammen. Det havde været så fedt i matematiktimen i dag, fordi han havde kunnet svare på
lærerens spørgsmål. Men så var beskeden om Milas
kommet, og timen var blevet aflyst. Tom gik stille
ned ad trappen fra første sal og kiggede ind i stuen,
da han listede forbi og tog sin jakke ned fra knagerækken i entréen. Tv’et var tændt. Der hørtes stemmer fra en børnetegnefilm, Gurli Gris lød det som.
Hans mor og far sad i hjørnesofaen med Eva imellem sig, begge med en arm omkring hende. Eva
skulede til ham, men hans far og mor så ham ikke,
de virkede mere interesseret i Gurli Gris end Eva,
hans mor sad og smågrinede. Han syntes, at han så
49
