Min ven Viktor - Flipbook - Page 53
”Det ved jeg ikke … Hvad skal jeg sige til dem?”
”At du ikke ved noget.”
”Hvad så, hvis de ikke tror på mig?”
”Hvorfor skulle de ikke gøre det?”
Tom satte sig op, tog en lille sten i græsset og
smed den ud i vandet. Det gav et plump, og
vandoverfladen bølgede. Han vidste ikke, om han
skulle sige det, ikke engang til Viktor, men så besluttede han sig.
”Jeg mødte Hesten i morges, det kalder vi idrætslæreren, fordi hun bor på en gård med heste og har
tænder, som ligner en hests.”
”Er du helt sikker? Så hun dig?”
Tom nikkede. ”Ja, hun så mærkeligt på mig, men
skyndte sig så videre. Skal jeg sige det til politiet?”
”Nej, det må vi klare på en anden måde,” sagde
Viktor.
”Hvordan?”
”Bare rolig, det skal nok gå. Jeg skal nok hjælpe
dig, Tom,” svarede Viktor.
53
