Min ven Viktor - Flipbook - Page 7
Prolog
”Nej, Kristoffer, det er for koldt,” sagde hun og grinede. Så snoede hun sig ud af hans omfavnelse og
løb ned over den brede strandeng med græs og
sand og ud i det våde sand, hvor hun standsede op.
Bølgerne slog op på hendes hvide sneakers, hun
hoppede et skridt tilbage og skyggede med hånden
for solen, så hun bedre kunne se de flotte, farvede
sejl mod den blå himmel. Over vandet anede hun
kysten og Mols Bjerge, som udgjorde et forårsgrønt
bagtæppe.
”Kom nu, Marianna, der er da endnu koldere i
blæsten dernede ved vandkanten.” Kristoffer kom
løbende bagfra, slog armene om hende og var lige
ved at vælte hende, så hun igen fik våde sko. Han
holdt hende fast og kyssede hende varmt i nakken.
”Nej, hold op! Se nu bare, hvor dygtige de kitesurfere er.” Marianna pegede.
Kristoffer holdt hende tæt ind til sig. Hun kunne
mærke, at han havde lyst til hende, men de havde
tid nok. Han lagde hagen mod hendes skulder, og
de kiggede sammen ud på kitesurferne kind mod
kind. Hans hånd gled op under hendes bluse.
”Sådan en blærerøv, jeg håber, han vælter på
grund af den bølge der.” Kristoffer grinede højt, da
det skete, og kitesurferen blev kastet af sit board og
7
