Min ven Viktor - Flipbook - Page 8
havnede i vandet. Han kyssede hende igen i nakken.
”Kom nu, jeg kan mærke, at du også har lyst,”
hviskede han ind i hendes øre.
”You wish. Jeg fryser bare. Skal vi ikke køre tilbage til sommerhuset?”
”Og risikere, at din mor og far pludselig dukker
op? Eller endnu værre – din morfar!”
Kristoffer slap hende og tog fat i hendes hånd.
Trak hende med sig. Hun fulgte med ham, mens
hun så sig tilbage. Vinden tog i hendes lange, mørke hår og jog det hen foran hendes øjne. Hun strøg
det tilbage med hånden og holdt det fast. Kitesurferen var igen kommet op på sit board og gled elegant hen over bølgerne, trukket af vinden i det røde
og gule sejl.
”Kom. Der er en shelterplads heroppe, kan jeg
huske,” sagde Kristoffer ivrigt.
”Men der er måske nogen.”
”Da ikke her i marts.”
”Det kan der da sagtens være. Der er påskeferie
nu, og det er jo blevet populært at sove i shelter og
være tæt på naturen hele året rundt. Trenden startede i coronatiden. Vidste du ikke det?”
De gik op ad skrænten til stien foran plantagen.
Det havde været Kristoffers idé at køre ud til Ahl
Plantage, hvor han engang for mange år siden havde været på lejrskole. Kristoffer havde næsten lige
8
