100% FREMMED? : 100 personer - Page 119



Mayada Kharbotly
Jeg var bange for, jeg aldrig ville få børn.
Så jeg var meget glad, da min søn Aziz blev
født. Det er min største glæde. Jeg blev gift
som 39-årig og gravid efter 10 måneder.
I Syrien bliver de fleste kvinder ellers gift,
når de er 20-22 år, højst 30. Men jeg er lidt
speciel. Jeg var forlovet tre gange, inden
jeg blev gift. Jeg bestemte selv, for jeg var
jo voksen. I min by og familie bestemmer
man selv. Jeg kommer fra Baniyas, en lille
og meget gammel by, som ligger mellem
havet og bjergene. Hos os plejer vi at sige,
at mennesker bliver mere frisindede af at
leve tæt på havet. Jeg var ikke kæreste
med mine forlovede. Vi mødtes, drak kaffe
og snakkede om fremtiden. Én viste sig at
være meget nærig. En anden sagde, at han
var skilt, men viste sig at have en kone. Og
så var der én, som ønskede, at jeg skulle
flytte til Amerika, hvor han boede. Men det
ville jeg ikke. Min mor plagede mig om at
blive gift, men jeg havde ikke lyst. Så kom
Ibrahim. Vi sad sammen en time, så sagde
jeg: Hvis vi skal giftes, så gifter vi os i morgen. Han sagde ja. Det var som lotto. Han
viste sig at være et meget godt menneske.
Det var Guds vilje. Hele min drøm går til
min søn - at han får en god uddannelse og
et godt liv. Min mor og søster er stadig i
Syrien. Jeg savner dem meget og vil gerne tilbage. Her er jeg en fremmed, men jeg
gør, hvad der er bedst for min søn. Jeg er,
hvor han er.





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen