100% FREMMED? : 100 personer - Page 121



Sivaneswary Shanmuganathan
Dansk eller fremmed? Jeg er bare Siva.
Jeg snakker med alle. Vi var ni søskende, jeg var det femte barn. En bror er
død, en søster og bror bor i Berlin. Jeg
har også en bror i Schweiz, en søster
i Canada, en søster i Australien samt
en bror og søster i Sri Lanka. Og så er
der mig. Min far havde en butik og et
landbrug. Vi levede et godt liv, men borgerkrigen ødelagde det. Det var min far,
der sagde til os børn: I skal væk. Først
min mand. Mig året efter med vores to
døtre. Han var en god mand, vi havde
et tæt forhold, men han forandrede sig
efter en arbejdsulykke, som gjorde, at
han ikke kunne fortsætte med at arbejde. Han blev ked af det, ensom og
begyndte at drikke. For han elskede at
arbejde, og da jeg ville lære noget, bakkede han mig op. Men det var svært for
ham, at jeg arbejdede, når han ikke selv
kunne. Vi blev skilt, selv om det ikke var
noget, man blev som tamiler. Men det
var mit liv, og jeg tænkte på mine børns
fremtid. Jeg arbejdede som social- og
sundhedshjælper, fast i aftenvagt. Tog
mange ekstravagter og derudover timer hos et vikarbureau. Det var hårdt,
men jeg ville, at mine børn skulle have
en uddannelse, og det har de fået. Min
ene datter er bioanalytiker, arbejder på
Odense Universitetshospital og er ved
at tage en kandidatgrad i jura. Min anden datter er læge i Esbjerg. Min søn
læser økonomi på Aalborg Universitet.
Min far forkælede mig. Han plejede at
sige, at jeg lignede hans mor. Jeg var
tæt på at rejse hjem igen, da han døde
på andendagen, efter jeg var kommet
til Danmark. Måske er det rigtigt, at jeg
også ligner min far.





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen