100% FREMMED? : 100 personer - Page 137



Ilham Mohamed
Jeg føler mig kun fremmed, når politikerne siger, at
jeg er fremmed. Jeg kan lide traditionerne i Danmark,
jeg tager til juletræsfest og til påskefrokost hos mine
danske venner. Når min datter g jeg er ude at rejse,
lægger hun altid mærke til, når nogen taler dansk.
Jeg taler både dansk og somali med hende. Det
er vigtigt, at hun kan holde kontakt med familien i
Somalia, England og USA.
Jeg har aldrig selv mødt racisme. Men min datter
blev engang skældt ud af en ældre dame ved et
busstoppested. Det var dagen efter et terrorangreb i
Frankrig. Damen råbte ’det er jeres skyld, at der sker
sådan noget’ og skubbede til min datter. Min datter
blev vred. Men hun tænkte, at hvis hun skubbede
igen, ville alle tænke dårligt om hende. Så hun gjorde ingenting. Det gjorde mig stolt.
Jeg fødte min datter, da jeg lige havde fået asyl. Jeg
tænkte, at nu havde jeg ansvar for et andet menneske, som ikke havde valgt at blive født uden familie
i et fremmed land. Jeg ville kæmpe for, at hun fik et
godt liv. Dagplejemoren talte ikke engelsk, så jeg
tænkte, at nu var jeg nødt til at lære dansk. Jeg så
alle tv-nyhederne på dansk hver aften.
Jeg ville læse økonomi på universitetet i Somalia,
men så kom krigen. I Danmark har jeg uddannet
mig til pædagog og lavet frivilligt arbejde. Min datter
går i gymnasiet. Hun tager skolen alvorligt og opfører
sig ordentligt ude i byen. Jeg kan stole på hende.
Mit ønske for min datter og for Danmark er, at danskerne vil se, at vores børn er en del af Danmark. De
somaliske unge er hvide indeni og brune udenpå. De
føler sig danske. Jeg drømmer om, at de får lov at
bidrage med alle deres ressourcer.
kvinde / 46 år / single / barn / koordinator i Bydelsmødrene / Gellerup / f





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen