100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 139
Awad Jammal
Danmark har givet mig alt – bare ikke et arbejde; det
har jeg selv klaret. Jeg har været selvstændig, og mine
sønner har overtaget firmaet. Uden et arbejde bliver
man ikke dansk. Mange unge drikker kaffe og ser tv
hele dagen og bliver kriminelle. Straffene er ikke hårde nok, så de griner af politiet og dommerne og laver
mere kriminalitet.
Folk har taget deres problemer fra Libanon med til
Gellerup, så jeg vil hellere bo et andet sted. Men min
kone vil bo her. Og vi er trygge her. Jeg kan gå en tur i
basaren uden at være bange. I Libanon kunne jeg ikke
sidde på en café med en kop kaffe og en avis uden at
frygte bilbomber.
En israelsk soldat stoppede mig i Libanon og stemplede i mit pas. Han vidste, at så ville ingen arabiske lande acceptere mig. De troede, jeg var jøde eller spion
for Israel. Derfor blev jeg smidt ud af Abu Dhabi, hvor
jeg arbejdede. Jeg blev sendt fra lufthavn til lufthavn
i syv dage. Larnaca, Athen, Teheran, Kuwait, Bahrain,
Tripoli og Cairo.
Jeg gik under jorden i tre år i Libanon. Senere kom jeg
til Danmark. Mens jeg ventede på at få min kone og
vores børn herop, sendte jeg penge til dem. Jeg levede af linsesuppe og gik frem og tilbage til sprogskolen
i snevejr for at spare penge til bussen.
Jeg siger ligesom H.C. Andersen, at Danmark er min
mor og min far. Her kan jeg trække vejret frit.Da jeg
var kommet til Danmark, skrev jeg til min mor, at hun
skulle have lagt mig uden for den danske ambassade,
da jeg blev født. Så kunne jeg have levet hele mit liv i
Danmark. Mine børn har fået et stykke guld af mig: at
de kan bo i Danmark.
mand / 69 år / børn / pensionist / Aarhus / palæstinensisk baggrund fra L