100% FREMMED? : 100 personer - Page 141



Benjamin Dajic
Jeg kan føle mig 100% dansk og 100%
bosnisk. Følelsesmæssigt er jeg mest
bosnisk. Når jeg tænker mere klart og
rationelt, er jeg mest dansk. Men først
og fremmest er jeg 100% menneske.
Jeg har venner af alle mulige nationaliteter. I fitnesscentret, hvor jeg er leder,
er hele verden samlet i ét rum. Jeg har
dyrket sport, siden jeg var barn. Især
basketball, men også fodbold, håndbold, amerikansk fodbold, volleyball,
atletik og boksning. Dem, der kender
mig, opfatter mig som et menneske
med overskud, smil og humor. Jeg tror,
at de træk kommer til udtryk, fordi jeg
får frustrationerne ud gennem træning.
Fra Bosnien har jeg nogle værdier om
at være et tolerant menneske og danne
og uddanne sig, så længe man lever. Da
vi flygtede, var jeg næsten færdig med
andet år på teknisk gymnasium. I Danmark måtte jeg vente to år i et flygtningecenter, før jeg kom i skole.To af mine
venner og jeg spurgte en rektor på et
gymnasium, om vi kunne blive optaget.
Vi talte kun engelsk, så han sagde nej.
Men rektoren på Silkeborg Gymnasium
sagde ja. Han gav os en chance. I dag
er vi alle tre veluddannede og bidrager
til samfundet. Selve tilgangen til mennesker er ofte det, der afgør, om de udnytter deres potentiale. Møder man mennesker med respekt og tillid, vil langt
de fleste gribe chancen. Møder man
dem med mistillid, mister de motivation og selvtillid.Flygtninge er mennesker
som alle andre. Sorg og smerte, glæde
og smil er ens for alle mennesker. Jeg
ville ønske, at flere danskere blev klar
over det. Mediernes negative omtale
får mange til at frygte flygtninge. Når
der kommer danskere i fitnesscentret,
bliver de tit overraskede over den gode
stemning. De opdager, at sport og smil
binder mennesker sammen.





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen