100% FREMMED? : 100 personer - Page 145



Sargun Oshana
Min barndom har været en masse skiftende scenerier – Irak, Tyrkiet, Danmark.
Det har gjort mig fleksibel. Som vand,
der kan flyde ind og ud alle steder. Det
er nok derfor, jeg føler mig hjemme på
teatret. Teatret er ikke bare en illusion
og underholdning; det er et sted, hvor
vi kan se hinanden i øjnene og opdage noget vigtigt om os selv. Min drøm
om at blive skuespiller vågnede, da min
musiklærer i folkeskolen gav mig rollen
som Elvis Presley i et teaterstykke. Han
så noget i mig, jeg ikke selv havde opdaget. Jeg elskede det. Og jeg elsker
stadig teatret, fordi det er et sted, hvor
det er en styrke at være anderledes. For
to år siden var jeg i New York sammen
med 70 instruktører fra hele verden. En
instruktør fra Tyrkiet var blevet fængs-
let for at lave politisk teater, og en fra
Kenya lavede dukketeater for at informere børn om hiv-medicin. Det gik op
for mig, hvor privilegeret jeg er, at jeg i
Danmark har en platform, hvor jeg kan
udtrykke det, jeg vil. Mit liv har været lidt
som et Ludo-spil. Nogle har kastet terningerne, og jeg er blevet flyttet rundt
som en brik. Men jeg føler mig heldig,
at jeg har to kulturer at spejle mig i, den
assyriske og den danske. Den assyriske
kultur er præget af sammenhold, generøsitet og næstekærlighed og en stærk
værnen om kulturarven og historien.
Jeg drømmer om, at vi i Danmark også
vil værne om det, der gør os unikke – tilliden til andre mennesker og åbenheden
over for dem, der kommer hertil udefra.





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen