100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 147
Carola Alvarado
Da jeg var yngre, ville jeg til enhver tid
have forsvaret min danskhed, men nu
hvor kløften imellem fremmed og ikke-fremmed er blevet dybere i Danmark, føler jeg mig mere fremmed. Jeg
er blevet stolt af mine rødder, men når
jeg besøger Chile, kan jeg godt mærke
jeg er dansk. Jeg kan lide det skæve
og fest og farver. Når jeg bliver for regelret, siger mine børn, jeg er blevet for
dansk. Jeg er meget glad for at have
en ‘pyt-knap.’ Den bruger jeg flittigt.
Min mand er fra Sierra Leone og vi har
4 børn. Vores kulturer ligger tættere op
ad hinanden end den danske. Vi forstår
hinanden og tør godt være kvinde og
mand. Det skaber en fin dynamik. Min
far bor langt væk og min mor døde for
5 år siden. Hun har passet vores børn,
holdt det spanske i live, spillet og sunget og været det chilenske anker i mit
liv. Nu skal jeg selv til at være det anker.
For to år siden overtog jeg spillestedet Vestergade 58, hvor jeg slog mine
folder som ung. Jeg har altid drømt
om at skabe et socialt center for latinamerikansk og afrikansk mad, musik
og dans. Ofte arbejder jeg 60-70 timer
om ugen, men jeg er stolt af at skabe
et sted, hvor der er plads til forskellige
måder at være menneske på. Det må
være mit positive bidrag til udlændingedebatten. Jeg drømmer om et mere
åbensindet og tolerant Danmark, hvor
man værdsætter forskellighedens styrker. Jeg gav et neo-folk-punk band lov
til at spille i Kælderbaren. Ingen vil have
dem og jeg kan huske hvor svært det
var at starte mine egne salsa-fester op.
Det blev en fin aften, som vi ikke havde
oplevet, havde jeg afvist det der var
lidt anderledes.
