100% FREMMED? : 100 personer - Page 157



Zahra Mahamud Ali
Det var vinter, da jeg kom til Danmark.
Der var sne og is, og det var koldt.
Jeg blev ked af det, for jeg havde slet
ikke tøj til den slags vejr. Jeg kom fra
et land, hvor det altid er 30-40 grader
varmt. Jeg blev ked af det i asylcentret.
Jeg mødte folk, som havde boet der i
ni år, og jeg frygtede at blive som dem.
Sådan gik det heldigvis ikke. Mine børn
er født i Danmark. Det har været gode
oplevelser på sygehuset. Mine børn er
det vigtigste for mig. Her i landet er de i
sikkerhed. Som kvindelig journalist i Somalia lever man livet farligt. Jeg oplevede mange af mine kolleger blive dræbt.
Jeg kunne ikke blive i landet. Jeg er en
åben og fleksibel person, og jeg hjælper
gerne andre. Jeg er næstformand i Viborg Kommunes integrationsråd, og jeg
oplever, at hvis man beder om hjælp,
får man den. Jeg er muslim, jeg beder
fem gange om dagen, og jeg forsøger at
holde fast i den somaliske kultur. Men vi
lever i Danmark, så vi fejrer fødselsdage, selv om man ikke gør det i Somalia.
Jeg er lykkelig, fordi jeg er i Danmark.
Vi er raske, og jeg har smukke børn og mine børn elsker risengrød. Jeg vil
aldrig glemme, at Danmark har taget
imod os. Om ti år håber jeg, at politikerne er holdt med hele tiden at ændre
udlændingereglerne. Jeg håber, at de
ikke strammer mere.





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen