100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 159
Anas Dayoub
Vi havde et stort hus og gode jobs i Syrien. Men krigen ødelagde alt. Mange
af vores familiemedlemmer er blevet
dræbt. Jeg havde kun to valg: at blive
flygtning eller dø. Jeg flygtede først. I
halvandet år så jeg ikke min kone og
min datter, men kunne kun tale med
dem via telefon eller skype. I al den tid
tænkte jeg kun på min familie. Under
flugten over Middelhavet var jeg bange
for at dø. Vi var 40 mennesker i en lukket lastbil, der kom til Danmark. Vi kørte
i to døgn. Hele tiden tænkte jeg på min
familie. Vi er bange for fremtiden og for,
hvad der skal ske med os. Kan vi blive
i Danmark, når vores opholdstilladelse
udløber? Det er usikkert. Men vi er i live,
og vi er sammen. Vi tænker meget på,
hvad der sker i Syrien, men vi kan ikke
vende hjem, og vi kan ikke tage til et andet land. Jeg kan godt lide dansk mad.
Især fiskefilet og oksekød. Vi laver både
arabisk og dansk mad. Til jul fik vi and.
Vi vil rigtig gerne arbejde og betale skat.
Min yngste datter er født her – og begge
mine børn taler dansk og har danske legekammerater. Vi er glade for Danmark,
men vi ved ikke, om vi har en fremtid
her. Vi ser dansk fjernsyn. Jeg kan ikke
lide at følge med i, hvad der sker i Syrien. Der er for meget blod og vold.