100% FREMMED? : 100 personer - Page 161



Shekwa Azizi
Jeg har aldrig følt mig russisk, og jeg føler mig ikke
som dansk. Jeg har lovet mine børn, at de engang
skal besøge Afghanistan, og vi taler afghansk herhjemme. Jeg ser både russisk og afghansk fjernsyn.
Min far underviste på universitetet i Kabul og var medlem af partiet. Han blev dræbt, så som 9-årig blev jeg
sendt på kostskole i Rusland. Da Taleban kom til magten, kunne vi børn ikke vende hjem. Selv om jeg kun
har boet i mit hjemland, til jeg blev ni, føler jeg mig
stadigvæk afghansk. Men jeg taler bedre russisk end
afghansk.
Vi havde arrangeret med en menneskesmugler, at jeg
skulle til Schweiz, men jeg endte altså i Danmark, som
jeg aldrig havde hørt om. Vi blev smidt ud af en bil
klokken to om natten. Det var mørkt, og det regnede.
Vi ledte efter en politistation, men det var som om,
politiet gemte sig.
Selv er jeg muslim, men jeg synes, det er ok med et
forbud mod niqab. Selv har jeg aldrig gået med tørklæde. Jeg er stolt af at være selvstændig. Kvinder
kan altid finde på noget. Mænd sidder med fjernbetjeningen. Tonen er blevet hårdere i den tid, jeg har
boet i Danmark. Det udvikler sig i den forkerte retning,
synes jeg. Jeg synes, vi skal respektere hinanden og
ikke kun tænke mig, mig, mig. Det første, jeg husker
fra Danmark, er lugten. Der lugtede af landbrug. Men
jeg har kun mødt gode mennesker og ikke haft dårlige
oplevelser.
kvinde / 43 år / gift / børn / selvstændig frisør / Viborg / afghaner fra Rus





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen