100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 167
Senada Mehic
Jeg kan slet ikke få nok at af engagere mig i samfundet og udvide mit netværk. Hvis man bare sidder hjemme, får man ikke noget foræret. Udover
mit arbejde, sidder jeg i skolebestyrelsen, er med
i kommunens integrationsråd og så tolker jeg fra
bosnisk til dansk og dansk til bosnisk.
Var jeg blevet i Bosnien, var jeg nok blevet boende i en lille by på landet, og var nok ikke nået så
langt som jeg er. Dernede er man mere husmor,
men jeg kan godt lide at være aktiv. Når der viser
sig nogle muligheder, forsøger jeg straks at gribe
dem. At jeg er nået dertil hvor jeg er, skyldes nok
en blanding af min personlighed, og de muligheder, som samfundet giver.Jeg forstår slet ikke de
mennesker, som bare kan leve på det kommunale
system.
Gennem mit tolkearbejde har jeg mødt mange
flygtninge, og mange sider af det kommunale system, og jeg må indrømme at jeg også har oplevet
mange fejl. Eksempelvis er PTSD (posttraumatisk
stressyndrom) udbredt blandt flygtninge, men jeg
har oplevet psykologer, som lægger ord i munden
på folk, i stedet for selv at lade dem fortælle. Man
skal passe på, hvordan man snakker med folk,
især hvis man bestemmer og giver diagnoser. Det
kan gøre folk mere syge end de er.
Ofte har folk sagt, at det er som om, de har snakket med en psykolog, når jeg har talt med dem.
Men det eneste jeg gør, er at gøre opmærksom på
mulighederne. Bare kom ud af lejligheden og kom
i gang, er mit bedste råd.
kvinde / 44 år / børn / koordinator ved sygeplejen / Vejle / fra Bosnien-Herc