100% FREMMED? : 100 personer - Page 19



Nematollah Osmani
Jeg føler hele tiden, at jeg skal bevise
mit værd for at blive accepteret. Og det
er udelukkende fordi, jeg er udlænding.
Jeg skal hele tiden være lidt bedre end
de andre, smile lidt mere og arbejde lidt
hårdere. Hver morgen føles det som
om, at jeg tager en maske på, som jeg
først kan tage af, når jeg kommer hjem.
Da jeg gik i 9. klasse, tog min far min
søster og mig med på ferie til Iran. Men
det var ikke en ferie. Han sendte os til
Pakistan, hvor vi skulle bo hos hans
familie. Min far havde fuld forældremyndighed over os, så min mor kunne intet stille op. Han mente, at vi var
blevet for danske, og han nægtede at
lade os vende tilbage. Min mor havde
tidligere boet i Pakistan og var i kontakt
med en familie i landet. De gik med til
at hjælpe os hen til den danske ambas-
sade. Så en nat stak min søster og jeg
af. Vi havde ikke vores pas, fordi min far
havde det, så vi var bange for at blive
taget af politiet. Men vi havde vores sygesikringsbevis og håbede, at det var
nok. Den danske ambassade tog rigtig
godt imod os, og da min mor fortalte,
at vi var blevet bortført, kom vi tilbage til Danmark. Men her ramte vi ind i
et nyt problem. Da min far havde fuld
forældremyndighed, fik vi ikke lov til at
bo hos min mor. Derfor blev vi placeret på en institution i Jylland, indtil hun
fik forældremyndigheden nogle måneder senere. Det tog mig et stykke tid at
komme over mine turbulente teenageår,
men jeg føler langt om længe, at jeg har
fået ro. Nu fokuserer jeg på mit job og
har valgt at se positivt på livet og på min
fremtid.





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen