100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 191
Ali Saed
Når folk ser på mig, ser de måske en udlænding,
men sådan ser jeg ikke mig selv. Størstedelen af
mit liv har jeg været i Danmark, og jeg føler mig
100 procent dansk. For nylig var jeg for første
gang tilbage i Irak på ferie, men efter få dage savnede jeg Danmark. Jeg savnede at komme hjem.
Det værste var, når vi ikke havde penge eller mad.
Selvom jeg kun var 14 år, så var jeg jo, nu hvor min
far havde været nødt til at flygte, manden i familien. Min mor, mine brødre og min søster var mit
ansvar, følte jeg. Der gik cirka to år, før min far fik
familiesammenføring. Da jeg så ham i lufthavnen,
så han anderledes ud, end da han forlod os.
Det var den bedste dag i mit liv. Jeg sagde til min
far, at nu var min mor og søskende igen hans ansvar, og så gik jeg ud fra lufthavnen og tog en dyb
indånding. Jeg kan stadig, den dag i dag, genkalde, hvor ren luften var. Jeg var fri.
Jeg gik ned med min butik i Torvegade efter tre år,
og det var min egen skyld. Jeg var ikke godt nok
inde i alle reglerne, og det kostede mig dyrt. Det
ærgrer mig stadig, for jeg var rigtig glad for min
forretning.
Jeg har altid været meget social og glad for at
dyrke sport. Men efter at jeg to gange har været ramt af kræft, er jeg blevet mere indadvendt.
Jeg vil bare gerne være sammen med min kone
og mine børn, men jeg får rigtig meget hjælp til at
bekæmpe min angst. I det hele taget er jeg virkelig taknemmelig for den hjælp, som jeg har fået i
Danmark. Havde jeg været syg i Irak, så havde jeg
ikke levet i dag.
mand / 38 år / gift / børn / autodidakt / Esbjerg / fra Irak / kom til Danmark