100% FREMMED? : 100 personer - Page 199



Kantharooban Natarasa
Jeg har været i Danmark i 32 år nu. Det
er mere end halvdelen af mit liv. Jeg kun
har været tilbage på Sri Lanka én gang,
siden jeg flygtede. Og jeg kommer der
aldrig mere. Jeg kan se på min hudfarve, at jeg er derfra, men jeg selv - og
min familie - føler os mere hjemme i
Danmark end i mit hjemland. Vi føler os
mere sikre her. Jeg er buschauffør, det
har jeg været i 21 år. Jeg kører på linje
73 og 56 lige nu, fra Aalborg til Frederikshavn og ud mod Mou. Jeg kan godt
lide mit arbejde. Og jeg går meget op i
at overholde tidsplanen. Hvis jeg tit er
forsinket, kan folk miste deres arbejde.
Der var engang en pige, hun skulle fra
Sæby til Nørresundby hver dag for at
gå i gymnasiet. Hun blev skældt ud for
at komme for sent. Men hun sagde til
mig, at når jeg kørte, så kom hun altid
til tiden. Jeg kommer fra Sri Lanka og
havde det store kørekort med derfra.
Jeg flygtede, før jeg kunne nå at bruge
det. Jeg var 23 år og var blevet taget
med af militæret nogle gange. En gang
sad vi på en række – vi var 4-5 stykker
– ved siden af et hul, de havde gravet.
Der lå mennesker deri. Nogen trak stadig vejret. Selv i dag har jeg det svært
med soldater. Når jeg kører forbi kasernen i Nørresundby, og soldaterne stiger
på bussen, får jeg flashbacks. Jeg bliver
nervøs og bange, selv om jeg ved, at de
ikke gør mig noget.





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen