100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 201
Roya Sadaat
Jeg kom til Danmark for kun to år siden.
Alt er stadig nyt, men som jeg lærer
sproget, føler jeg mig mindre fremmed.
For mig er livet meget sort og hvidt. Det
er ikke, fordi jeg forstår det som kontraster og modsætninger, men fordi jeg elsker de to farver og ser mit liv igennem
dem. Jeg forbinder Afghanistan, hvor
jeg er fra, med noget sort. Med sorg,
kvindeundertrykkelse, ufrihed – som et
fængsel. Hvis man er kvinde, skal man
gå i sort, og man er fanget i sit hjem.
Alligevel er Afghanistans kvinder stærke, og styrken er også sort. Sort dækker
fejlene, og derfor kan jeg lide sort. Det
er svært at være kvinde i Afghanistan
og farligt at være menneske. Alligevel
elsker jeg Afghanistan, det er mit hjemland og der, jeg er fra. Omvendt ser jeg
farven hvid, som det gode i livet – som
selve livet. Som det rene og smukke,
som håbet, lyset, glæden og friheden.
Frihed er meget vigtigt for mig. Jeg vil
være fri til at gå i skole, til at cykle, spille
volleyball og gå ture. Held er også hvidt,
og jeg er heldig at være her i Danmark
og have frihed. Endelig er der tavshed.
Den er hvid for mig, selv om det er vigtigt at tale for at sige sandheden. Jeg
er lige startet på VUC i Aalborg, for det
er min drøm at blive journalist. Så vil
jeg vise og fortælle sandheden. I Afghanistan er der journalister, men de
fortæller ikke om korruptionen eller de
udfordringer, menneskerne lever med
der. Der er der bomber, der er det sort.
Her er der sikkerhed, her er der hvidt.