100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 203
Rasha Khalife
Jeg har to sten i mit skab i mit soveværelse. En lille og en lidt større. For andre
ser de nok ikke ud af noget, men for mig
betyder de alt. Den lille står for det, jeg
gerne vil være. Den store for håb. De er
begge fra Palæstina, et land jeg er fra,
men som jeg aldrig før i år har sat fod i,
og som mine forældre ikke kan huske
noget fra. Mine bedsteforældre flygtede nemlig i 1948, så før min familie kom
til Danmark for snart 30 år siden, boede
min mor og far i UAE. Jeg har altid følt
mig 100% hjemme i Danmark, men været meget interesseret i Palæstina. I år
tog jeg endelig mod til mig og tog med
på en arrangeret rejse til Vestbredden.
Turen fik mig til at engagere mig 100%
i den palæstinensiske sag - herhjem-
me. Mine forældre er lidt bekymrede for
mit engagement, men det er der ingen
grund til. Efter rejsen føler jeg mig nemlig endnu mere hjemme i Danmark. Her
hører jeg til, og her har jeg frihed til at
være aktivist. Netop aktivismen er, hvad
de to sten i mit soveværelse symboliserer. Den lille har jeg samlet op uden
for Ahed Tamimis hus i Nabi Salih. Jeg
beundrer Aheds mod. Hun er halvt så
gammel som jeg, men dobbelt så modig. Den anden, større sten har jeg samlet op i fra mit land. Den symboliserer
håb – håb om en bedre fremtid for Palæstina. De to sten ligger i mit hjem, i
min by og i mit land. De betyder alt for
mig og er med til at bygge bro mellem
mine to kulturer.