100% FREMMED? : 100 personer - Page 211



Hawa Anbure
I min kultur hjælper man de gamle, som
min kusine i dag hjælper min mor i Mogadishu. Min drøm er at hjælpe ældre
mennesker her i landet. Heldigvis har
man i Danmark ingen alder. Jeg er 52,
mit yngste barn er 10 år og godt på vej.
Døren er åbnet. Nu vil jeg gå ud og gå
videre i min drøm om at få en uddannelse. Jennum Parken i Randers er min
oase. Det er mine børns hjemstavn.
Stedet de savner, når de er ude. Her
har jeg i de seneste 24 år født og opfostret vores otte børn med et afbræk
på tre år i Egypten. Jeg var træt og slidt
af de mange fødsler og små børn, og
med hjælp fra min mand og bror i Canada tog jeg børnene med til Egypten,
hvor min mor og søster fra London hjalp
mig med at komme ovenpå. Ikke kun
familien, men også en pædagog, som
har passet mine børn, indgød mig mod.
Hun åbnede mine øjne for, at jeg selv
kunne tage hånd om og styre mit liv.
Det har givet mig overskud til at hjælpe andre og være aktiv i lokale projekter
såsom Bydelsmødrene i vores kvarter.
Mange gode mennesker har hjulpet
mig. Sygeplejersken, som fik mig indlagt og behandlet, da jeg syg, underernæret og gravid kom til Danmark. Det
er jeg dybt taknemmelig for. Barnet, jeg
ventede, min første søn, kom sund og
rask til verden. I dag studerer han biologi på universitetet i Aarhus. Min ældste datter læser til sygeplejerske, og mit
tredje barn studerer økonomi på CBS.
De er alle godt på vej og kan bidrage til
samfundet. Og jeg er på vej.





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen