100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 213
Sumathy Thiruravichandran
Kvinden fra vores kontaktfamilie stod
med et lille barn på armen. Vi kunne
tydeligt se, at barnet stammede fra Sri
Lanka. Familien blev senere nogle af
vores bedste venner. Fra Sandholm gik
turen til Hellerup og videre til Juelsminde. Vi kendte ikke til Danmark, og da vi
skulle vælge et sted at bo, vidste vi, at
det skulle være i Randers, hvor de kom
fra. I 30 år har jeg arbejdet som modersmålslærer. Det er jeg utroligt stolt
af. Denne form for undervisning hjælper
de tosprogede børn godt på vej i skole
og socialt. Og når jeg ser de bøger, vi
sammen har lavet, bliver jeg varm om
hjertet. Som helt ung i Sri Lanka drømte
jeg om enten at blive sygeplejerske eller
skolelærer. Begge fagområder har jeg
fået lov til at beskæftige mig med i Danmark. I dag er jeg udekørende socialog sundhedshjælper. H.C. Andersens
mange eventyr har været inspiration for
teaterforestillinger, jeg har skabt sammen med børnene på dansk og tamilsk.
Fra min allerførste tid i Danmark tog
jeg børnene i hænderne på sprogskolen, i kirken eller hvor vi var og dansede, sang, spillede musik og teater med
dem. Det var i sådan en sammenhæng,
at en kvinde for skoleforvaltningen prikkede mig på skulderen og spurgte, om
jeg kunne tænke mig at blive modersmålslærer. Det er jeg i dag meget taknemmelig for. I 2003 tog vi vores to børn
med tilbage til Sri Lanka, men det var
meget trist og sørgeligt. Vores landsby var ikke den samme som dengang.
Det var derfor svært for os at give vores
børn et præcist indblik i vores egn, og
hvor vi var vokset op. På det tidspunkt
gik det op for os, at Danmark er vores
fremtid.