100% FREMMED? : 100 personer - Page 215



Luan Haskaj
Ni km på cykel kørte jeg 18 år gammel fra
Ranum ind til Løgstør, hvor jeg mødtes med
andre unge. Forinden havde jeg i Birkerød
(Sandholmlejren), Kalundborg og Holbæk
først lært at sige goddag på dansk og hurtigt derefter farvel. Heldigvis har jeg altid
været god til at skabe relationer med nye
mennesker. Gæstfrihed og hjælpsomhed
er grundlæggende for albanere. Værdier,
der stikker dybt i den albanske kultur. De er
kernen i Besa, vores code of honour, som
vi i min familie er rundet af. Det er vigtigt for
mig at bringe videre til mine døtre og efterleve i mit erhverv inden for socialpsykiatrien. Danmark er det bedste land i verden.
Her er man fri og beskyttet. Ud fra min vilje
til at kæmpe og bevæge mig fremad har
jeg skabt et godt liv. Ringen er ved at være
sluttet. Jeg er blevet gift med kvinden, jeg
elsker. Sammen har vi tre døtre. Og jeg har
fået et job, hvor jeg har mulighed for at
gøre en forskel for andre. Det er mit håb, at
min indsats kan bidrage til, at det enkelte
menneske med ondt i livet får mod på at
leve frem for at overleve. Duften af harpiks
sender mig tilbage til min hjemby, Pejë, der
er omkranset af skovklædte bjerge. Det var
i disse bjerge, jeg tilbragte somrene med
min farfar og farmor. I Fussingø uden for
Randers genfinder jeg de ressourcer og
noget af den ro, som kun denne type natur
kan tilføre.





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen