100% FREMMED? : 100 personer - Page 225



Kaaho A. Hassan
Jeg kom til Danmark i 1998 med min mand og
børn, og vi fik asyl efter et halvt år. Der var krig i
Somalia, og jeg kom til et land med et sprog, jeg
ikke forstod. Jeg savnede min familie og var ked
af det. Jeg græd meget. Det var svært. Men da jeg
så fik arbejde og kollegaer, kom glæden.
I dag føler jeg mig ikke fremmed. Jeg har dansk
pas, og jeg har født børn i Danmark. Her er de
vokset op, og her har jeg arbejdet i mange år.
Jeg har født syv børn, de tre i Somalia og de fire i
Danmark. Nu har jeg også fem børnebørn. Jeg er
alene, for jeg blev skilt fra min mand.
Jeg sagde til mig selv: “Nu skal du tænke selv.
Nu skal du klare dig selv. Du skal være stærk, for
det er du nødt til at være. Og du skal arbejde og
tjene penge. Du skal kæmpe for, at dine børn får
et godt liv.”
Jeg stod op meget tidligt om morgenen og arbejdede fra klokken 5 til klokken 7.30, mens børnene
sov. Så tog jeg hjem og fulgte børnene i skole. Efter at have sovet tre-fire timer, arbejdede jeg igen.
Jeg gjorde rent i otte år og har også arbejdet på
Burger King.
Det gør mig glad, at jeg klarede det, og det gør
mig glad, at alle mine børn vil noget med deres liv.
De tog alle gymnasiet, og de vil videre. De uddanner sig. Jeg har lært dem at klare sig selv. I dag
arbejder jeg i en butik og hjælper andre som Bydelsmor. Jeg er glad for mit liv, men når jeg hører
om bomber i Somalia, gør det ondt i hjertet. Jeg
tænker på min familie.
kvinde / 49 år / single / børn / arbejder i butik / Silkeborg / fra Somalia / kom





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen