100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 229
Suong Ngoc Thi Doan
Jeg føler mig ikke fremmed i Danmark. Jeg føler
mig hjemme. Det er mit land, og her vil jeg have
min alderdom sammen med min mand. Det har
ikke været let hele vejen. Det var svært for mig at
etablere mig, og jeg arbejdede de første år inden
for forskellige brancher. Men jeg fik den hjælp og
de råd, jeg havde brug for, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg fik mulighed for at uddanne
mig som skrædder i Danmark. I 20 år har jeg haft
egen butik i Silkeborg og Viborg; nu har jeg kun
butikken i Silkeborg. Jeg skal tænke mere på mig
selv og geare ned.
Jeg flygtede fra Vietnam for min fremtids skyld, for
jeg havde ikke de muligheder, jeg ønskede mig.
Jeg er opdraget til at skulle uddanne mig og skabe mig en fremtid, og det kan man i Danmark, hvis
man virkelig vil det. For mig var det vigtigt at bane
vejen for mine børn.
At sikre dem muligheder for at få en god fremtid. Det er lykkedes. Men det handler også om at
give værdier videre. Jeg og min mand er danske
statsborgere, og vores børn er født som danske
statsborgere.
Jeg er glad for de danske værdier, men der skal
passes på dem. Vi har ytringsfrihed, men det er
en frihed, der skal bruges med respekt. Fra min
barndom husker jeg kærligheden og hjælpsomheden mellem mennesker i min landsby. Det er gode
værdier, og for mig er det vigtigt, at vi holder fast i
den gode tone og respekten for hinanden. Det er
det Danmark, jeg holder af.
kvinde / 61 år / gift / børn / skrædder / Silkeborg / fra Vietnam / kom til Dan