100% FREMMED? : 100 personer - Flipbook - Page 23
Eyad Dahbour
Jeg føler mig ikke fremmed. Jeg kendte
til Danmark, inden jeg kom hertil. Jeg
vidste, at her er mange vindmøller og
tænkte derfor, at jobmulighederne nok
var rimelige. Jeg vidste, at det danske
samfund er et velfærdssamfund, og så
kendte jeg og kunne lide historien om
vikingerne. Pludselig var de over det
hele. Stærke mennesker med stor energi, som fik ting til at ske! Jeg er 100%
hurtig til alting. Jeg har mange tanker
og mange bekymringer. Mine hænder
ryster. Jeg handler mere, end jeg taler.
I marts 2014 var jeg i Grækenland og
skulle krydse grænsen til Makedonien,
men det var svært. I halvanden måned
sov jeg i skoven med intet andet end det
tøj, jeg havde på. De sidste to dage regnede det nærmest uafbrudt. Min fætter
holdt bryllup i Syrien, og tanken om, at
jeg hverken var der eller på vej noget
sted hen, gjorde mig vred og frustreret,
så jeg blev ved med at prøve. I løbet af
to dage havde jeg 38 mislykkede forsøg
på at krydse grænsen, som alle endte
med, at jeg blev sendt tilbage. Det var
dumt og irrationelt at blive ved, men jeg
kunne ikke lade være, og i 39. forsøg
lykkedes det. Senere lykkedes det mig
at komme til Danmark, men jeg har stadig en rastløshed i mig. Jeg tager afsted
tidligt om morgenen og kommer sent
hjem. Jeg drømmer om at komme ind
på ingeniøruddannelsen i mekatronik
på Syddansk Universitet i Sønderborg,
så jeg kan komme til at arbejde med mit
fag. Det betyder ikke noget, om jeg får
merit. Jeg vil bare i gang.