100% FREMMED? : 100 personer - Page 231



Ehsan Soltani
Jeg synes, jeg har været heldig. Jeg er
omgivet af gode mennesker, og nu er
jeg gået i gang på HF i Silkeborg for at
tage en gymnasial uddannelse. Så jeg
har været heldig, men hver dag tænker
jeg på min familie. Den har jeg helt mistet kontakten til. Jeg kom til Danmark i
2016 og fik asyl året efter, men jeg føler
mig stadig som en fremmed her i landet, for det er en helt anden verden, end
den jeg kom fra i Kabul i Afghanistan.
En helt anden kultur. Men jeg kan godt
lide, at de danskere jeg møder, er som
de er. Der er ikke noget skuespil der. Og
så er de hjælpsomme. Jeg har nærmest
fået en ny familie. Jeg var på efterskole
i Silkeborg, og nu bor jeg hos min lærer
og hendes familie. Hun er nærmest en
mor for mig. Sådan vil jeg også gerne
være: åben og hjælpsom. Det er vigtige
værdier. I mit liv er ’udvikling’ et vigtigt
ord. Jeg vil nødigt stå stille. Det gør tiden jo heller ikke. Da jeg kom til Danmark, havde jeg aldrig siddet ved en
computer. Det måtte jeg lære, for her
foregår meget af undervisningen ved en
computer. På asylcentret gik jeg i gang
med at lære dansk. Jeg knoklede selv
med det. Brugte blandt andet videoer
på YouTube. Jeg ville lære sproget, det
var vigtigt for mig. Jeg ville udvikle mig.
Det er også derfor, jeg vil have en uddannelse. At uddanne sig er at udvikle
sig. Så når jeg er blevet student, fortsætter jeg. Jeg vil videreuddanne mig,
der må ikke være stilstand. Og en dag
vil jeg genfinde min familie. Jeg mistede min far, da jeg var seks år. Men jeg
vil gense min mor og søskende. En dag
skal det lykkes.





Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen